top of page
Akupunktur til dig

Behandlingsformer: 

Det er meget almindeligt at bruge flere behandlingsformer under én behandling. Nogle gange fremmer to former hinandens effekt. Efter at have hørt din historie – taler vi om hvilke behandlingsformer der ville kunne hjælpe dig og jeg hjælper dig med at vælge den rette metode til netop dit problem. For at jeg kan give dig en helhedsorienteret behandling, sætter jeg altid 1½ time af til første behandling. For jo mere jeg ved om dig, jo mere præcist kan jeg behandle dig.

Ring eller skriv gerne til mig. Så finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe netop dig.

 

Jeg benytter følgende behandlingsformer:

Akupunktur:

Akupunktur tæt op

Akupunktur virker ved at nåle stikkes i de såkaldte akupunkturpunkter, hvor de påvirker energien i punktet. Energien kaldes Qi. Hvert enkelt akupunkturpunkt har forbindelse til kroppens meridianer og disse er igen forbundet med vores organer.

Sygdomme opstår når energi (Qi) er blokeret i meridianer og organer. Akupunktur kan ophæve blokeringer og skabe balance i kroppen.

Akupressur:

Zoneterapi terapi

Akupressur er akupunktur uden nåle og bruges gennem tryk, greb, strøg til at massere kroppens meridianer og akupunkturpunkter. Man bruger sine fingre, knoer, albuer til at påvirke de samme punkter som bruges i akupunktur.

Auriculo:

aku6.jpg

NADA:

aku8.jpg

Auricolo er  øre-akupunktur. Det er en effektiv behandlingsform, hvor man hurtigt mærker en forskel.

Øret er et mikrosystem, hvor hele kroppen er reflekteret – det er en god behandlingsmetode, som let lader sig kombinere med fx alm. akupunktur.

Jeg bruger et agiscop til at finde punkterne i øret – agiscopet kan hjælpe med at finde de punkter der er egnede til behandling– så nålen kan sættes helt præcist der, hvor kroppen har mest behov..

NADA er også øre-akupunktur, men forskellen mellem auriculo og NADA er, at NADA har 5 faste punkter i hvert øre.

Nada er udviklet som et system der giver balance. Dvs. det er en behandlingsform, der afbalancerer og styrker kroppens funktioner, og genskaber indre ro og fokus. Alle som har mistet indre ro og kontrol kan have glæde af NADA.

Man får 5 nåle i hver øre og skal derefter sidde stille med sig selv i ca. 45 min. I NADA-cafe sidder man flere ( stille)  sammen i samme rum.

NADA:

  • Balancerer krop og sjæl.

  • Hjælper mod angst, søvnløshed, stress, uro, vrede, abstinenser, aggressioner og eksamens angst.

  • Styrker kognitive funktioner.

Cupping:

cupping-photo.jpg

Cupbehandling styrker dit immunforsvar og bedrer cirkulationen af energi(qi) og blod.

Der skabes undertryk i cuppen ved hjælp af en lille flamme. Herefter sættes cupperne på din hud.  Undertrykket giver en kraftig blodcirkulation i området. Metoden er meget effektiv til at styrke kroppen og immunforsvaret og bruges også ved gigtsygdomme, hoste- og lungesygdomme, maveproblematikker og lokale stagnationer af energi(qi) og blod.

Moxa:

pic_Moxibustion_662676_large.jpg

Moxa har spillet en vigtig rolle i den traditionelle kinesiske medicin i mange tusinder af år. Akupunktur er god til at sprede energi, Moxa tilfører kroppen energi.

Varmen fra en moxapind lavet af gråbynke bruges terapeutisk til at stimulere akupunkturpunkter, muskler og led. Moxa er en effektiv måde at behandle kulde- og fugttilstande, stagnationer, muskel- og ledsmerter f.eks. musearm, smerter i ryggen og skulder, sportskader, migræne samt barnløshed.

Moxapinden holdes 5-10 cm væk fra huden og enten bliver et enkelt punkt eller et helt område  gennemvarmet.

Moxa kan bruges til at vende et barn som ikke ligger rigtigt før fødsel.

Gua sha:

gua sha.jpg

Gua betyder skrabe. 

Sha betyder reaktion I huden.

Behandlingen forgår ved, at der skrabes forsigtigt på huden med et skraberedskab. Der kan fremkomme meget røde blodudtrædninger lige efter behandlingen, men de forsvinder hurtigt og bliver til røde pletter. Pletterne vil være helt væk efter 2-5 dage.

Gua sha kan anvendes til:

Smerter, spændinger i led og muskler, følelsesløshed, kvalme, opkast, forkølelse, influenza, feber, bronchitis, astma, fibromyalgi og bivirkninger ved kemo.

Man kan faktisk kalde Gua sha for ”Kinesisk Kamillete”, fordi Gua Sha kan bruges der hvor vi i vesten laver os et krus kamillete og kryber under dynen.

bottom of page